I 2025 bliver det godt igen. Måske.

2024 er og bliver et hårdt, hårdt år for branchen, men der er tegn på forbedring i 2025. Næste år kommer pengene fra kulturbidraget ud i branchen til gavn for spille- og dokumentarfilm og i et vist omfang også tv-produktion med støtte fra public service-puljen. Samtidig viser Producentforeningens halvårlige analyse af eksisterende og planlagte investeringer i tv-fiktion, at der kommer gang i markedet igen. Vi er fortsat et pænt stykke fra investeringstoppen i 2022, men indmeldingerne fra Producentforeningens medlemmer tyder på en vækst i investeringer på ca. 35% fra 2024 til 2025. De penge lander på et tørt sted.

Investeringerne bæres fortsat stort set alene af Netflix og TV 2, og det gør branchen uhyre sårbar. Det er tvingende nødvendigt at gøre det attraktivt for andre streamingtjenester at investere i dansk indhold, nu hvor Viaplay de facto er forsvundet fra markedet.
Der er heldigvis positive signaler fra Amazon Prime med deres nye strategi -”Local - not global” – men der skal forhandles bæredygtige aftaler på rettighedsbetaling, så Amazon og andre for alvor går i gang i Danmark fremfor i Sverige og Norge.

Og apropos Sverige og Norge så er en barriere for nye investeringer også fraværet af dansk produktionsrabat. Det findes i alle lande i Europa med en filmindustri – bortset fra i Danmark – og det er, hvad økonomer kalder en markedsfejl. Vi mister ganske enkelt store investeringer i film og tv, investeringer der vil gavne beskæftigelse og dermed samfundsøkonomien. 

Derfor har en bred alliance fra alle dele af film- og tv-branchen og store erhvervsorganisationer netop fremlagt et forslag til en treårig forsøgsordning, så Danmark er konkurrencedygtig, når der skal tiltrækkes nye investeringer.
Frigast-udvalget har netop fremlagt en samlet analyse af de utallige erhvervsstøtteordninger, der findes herhjemme. Ordningerne er evalueret, og det er slående, hvor mange af dem, der ikke lever op til udvalgets kriterier for, hvad en erhvervsstøtteordning skal kunne for at skabe den nødvendige vækst. Vi mener, at produktionsrabatter lever op til de væsentligste kriterier. 

Branchens forslag om en treårig forsøgsordning er baseret på en lang række udenlandske analyser – senest en analyse af produktionsrabatordningen i Norge. Konklusionen i rapporten fra det norske Kulturministerium er entydigt positiv. Produktionsrabatten har skabt indtægter med en faktor 4,7, heraf 2,1 i direkte skatter og indtægter for hver eneste krone investeret. Derfor er en samlet branches opfordring til politikerne også, at Danmark får en produktionsrabat. En erhvervsstøtteordning, der fungerer efter hensigten og skaber vækst og indtægter til samfundet. 

Producentforeningen er meget glade for de eksisterende kulturstøtteordninger, vi har herhjemme. De to seneste medie- og filmaftaler har tilført branchen flere midler og dermed skabt det helt nødvendige grundlag for, at danskerne har adgang til et bredt udvalg af danske film og tv-programmer. Produktionsrabat er et supplement til kulturstøtten. Det er investering, der kan indfri et uudnyttet og stort potentiale og give en garanteret økonomisk gevinst samtidig med, at der produceres mere dansk indhold på streamingtjenesterne til gavn for os alle. 

Det burde tælle, når de nye erhvervsstøtteordninger skal forhandles på plads.

Til sidst lige en helt aktuel kommentar om det, som bliver både samfundets og branchens helt store gamechanger. AI. Regeringens ekspertgruppe om techgiganter har netop fremlagt en analyse af de meget store udfordringer, AI vil betyde. 

Den helt store udfordring er troværdighed. AI gør det muligt at ændre og forfalske udsagn, steder og personer i et hidtil uset omfang, og for en branche, der både laver fiktion men i høj grad også troværdige og ægte historier, bliver det en kæmpe udfordring.

Rettigheder er en anden stor udfordring. Branchen er dybt afhængig af, at vores rettigheder er beskyttet. Med AI bliver det endog meget svært at identificere de oprindelige kilder og dermed rettigheder til kunstneriske værker, og det risikerer at erodere rettighedshavernes muligheder for at udvikle nye værker og skabe indtjening. 

Sidst men bestemt ikke mindst er der markedsdominans. I forvejen spiller de store internationale techgiganter en absolut dominerende rolle og hæmmer allerede nu den fri konkurrence. Deres og sikkert også nye selskabers dominans risikerer at blive større i fremtiden, fordi de har ressourcer, data og teknologi til at sætte sig afgørende på udviklingen af AI og nye teknologier. Det vil få store negative konsekvenser for fri konkurrence, adgang til indhold og mangfoldighed, hvis der ikke sker en regulering.