Arbejdsmiljøkursus maj 2024

Tag på arbejdsmiljøkursus sammen med andre fra din egen branche, og lær om hvordan I organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljøkurserne handler både om det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

This describes the image

Producentforeningen udbyder arbejdsmiljøkurser for film- og tv-branchen. Kurserne er de lovpligtige tredages arbejdsmiljøkurser, som man skal have som arbejdsmiljørepræsentant, og kurserne er tilpasset film- og tv-produktion i så vid udstrækning som muligt. I foråret 2024 har vi et kursus mandag den 27. maj til onsdag den 29. maj 2024. Kurset afholdes hos Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K. Underviser er Peter Guldager, Arbejdsmiljøkurser, og kurset handler både om det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. 

Producentforeningen opfordrer de arbejdsledere og medarbejderrepræsentanter, der jævnligt deltager i danske produktioner, til at søge om deltagelse på kurset.

Prisen for kurset inkl. forplejning vil være 3.000 kr. + moms pr. deltager. Kurset har opnået det nødvendige antal tilmeldte, og Producentforeningen garanterer hermed, at kurset bliver gennemført. Tilmelding er herefter bindende. Producentforeningens arbejdsmiljøkurser er åbne for alle i branchen. HUSK at FAF giver tilskud til FAF-medlemmer, der deltager i kurserne - kontakt FAF direkte. 

Meld dig til her

Læs mere om kurserne her.  

Opdateret 8. feb 2024

Vil du vide mere?