Arbejdsmiljøkursus januar 2026

OBS: NYE DATOER. Tag på arbejdsmiljøkursus sammen med andre fra din egen branche, og lær om hvordan I organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljøkurserne handler både om det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

This describes the image

Producentforeningen udbyder arbejdsmiljøkurser for film- og tv-branchen. Kurserne er de lovpligtige tredages arbejdsmiljøkurser, som man skal have som arbejdsmiljørepræsentant, og kurserne er tilpasset film- og tv-produktion i så vid udstrækning som muligt. Vi skyder 2026 i gang med et kursus allerede i uge 2, og kurset bliver delt i to. Først to sammenhængende dage, og ca. en måned senere mødes vi igen til den tredje kursusdag. Det betyder, at der er mulighed for at afprøve noget af det, man lærer på kurset, i den mellemliggende tid. Datoerne er: mandag den 5. januar, tirsdag den 6. januar 2026 og fredag den 6. februar 2026. Kurset afholdes hos Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København. Underviser er Peter Guldager, Arbejdsmiljøkurser, og kurset handler både om det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. 

Producentforeningen opfordrer de arbejdsledere og medarbejderrepræsentanter, der jævnligt deltager i danske produktioner, til at søge om deltagelse på kurset.

Prisen for kurset inkl. forplejning vil være 4.000 kr. + moms pr. deltager. Der skal være minimum otte tilmeldte for at vi kan garantere, at kurset bliver afholdt. Det markeres her, når kurset har tilstrækkeligt mange tilmeldte. Tilmelding er herefter bindende.  Producentforeningens arbejdsmiljøkurser er åbne for alle i branchen. HUSK at FAF giver tilskud til FAF-medlemmer, der deltager i kurserne - kontakt FAF direkte. 

Meld dig til her

Læs mere om kurserne her.  

Opdateret 23. okt 2025

Vil du vide mere?