Forebyg og håndtér stress i en travl hverdag

Lær hvordan I på arbejdspladsen kan forebygge og håndtere stress i en travl hverdag.

This describes the image

På denne workshop vil du blive introduceret til konkrete, forskningsbaserede værktøjer, der gør det lettere at genkende stresssignaler, skabe balance og styrke trivsel, også når tempoet er højt. Workshoppen giver dig praktiske metoder samt adgang til online-værktøjer, som du kan anvende direkte i din egen hverdag og organisation.

  • Identificer det, der belaster og beskytter
  • Genkend stresssignalerne
  • Få indblik i de forskellige årsager til stress
  • Forebyg stress i teamet og tag action, når der er tegn på stress

På workshoppen fortæller journalistisk chefredaktør Kristine Korsgaard fra Altinget desuden, hvordan værktøjerne er blevet anvendt i praksis hos Altinget.

Tid og sted

8. september 2026 kl. 14:30-17:30
Adresse: Producentforeningens kantine, Nordre Fasanvej 108, 2000 Frederiksberg

Deltagelse

Arrangementet er gratis og for medlemmer af FAF, Producentforeningen og Dansk Journalistforbund Medier & Kommunikation. Der er et begrænset antal pladser, der fordeles efter først til mølle-princippet.

Undervisere

  • Annegrete Visby er cand.soc. i arbejdslivsstudier og psykologi samt arbejdslivskonsulent i Necto med over 25 års erfaring inden for ledelse, organisationsudvikling og arbejdsmiljø.
     
  • Yun Ladegaard er ph.d., erhvervspsykolog og udviklingsdirektør i Necto med mere end 15 års erfaring inden for arbejdsrelateret stress og trivsel.


Meld dig til her
 

Necto og Nectool.dk

Necto er en selvstændig forening, der er støttet af Velliv Foreningen. Velliv Foreningen stiftede i 2023 Necto med et stærkt ønske om at styrke innovation, udvikling og spredning af virkningsfulde værktøjer og metoder til gavn for den mentale sundhed på danske arbejdspladser. Necto udvikler og gennemfører selvstændige initiativer, der tager udgangspunkt i udfordringerne, som de opleves på arbejdspladserne. Samtidig bygger Necto på den bedste anvendelsesorienterede forskning indenfor mental sundhed. På den måde bygger Necto broen mellem forskningsviden og arbejdspladsen.

 

Necto omsætter kompleks viden til konkrete værktøjer, der kan øge trivslen i arbejdslivet. På nectool.dk finder du værktøjerne, der er udviklet i samarbejde med branchen og afprøvet i praksis. Takket være støtte fra Velliv Foreningen er værktøjerne gratis at bruge.
 

Opdateret 16. jun 2026