WEBINAR: Hvor er film- og tv-branchen på vej hen?
Hvordan påvirker creator-økonomien, publikums adfærd og de globale streameres strategier spillereglerne – også på mindre markeder som det danske?
Kom med, når Re:Frame skydes i gang den 18. august med et gratis webinar med kulturforsker og medieanalytiker Johanna Koljonen, forfatter til Nostradamus Report 2026 – Challenging Projections.
Hvert år samler Nostradamus Report de mest markante internationale tendenser i den audiovisuelle branche. Med afsæt i årets rapport viser Johanna Koljonen, hvad udviklingen betyder for den etablerede mediebranche, hvordan creator-økonomiens tætte relationer til publikum og nye forretningsmodeller udfordrer eksisterende spilleregler, og hvorfor meget af det, der ved første øjekast kan virke helt nyt, faktisk har dybe rødder i film- og tv-branchen.
Webinaret giver dig et opdateret overblik over de vigtigste internationale tendenser, der gør det lettere at forstå, hvad udviklingen betyder – også i en dansk kontekst. Du får nye perspektiver på creator-økonomien, vertical drama, de globale streameres strategier og publikums udvikling, så du står bedre rustet til at navigere i en branche under hastig forandring.
Webinaret foregår på engelsk. Q&A og øvrig dialog kan foregå på skandinavisk.
Er du nysgerrig på rapporten og alle dens spændende pointer, finder du den her.
Tilmeld dig gratis her.